Select Page

Har du have og børn? Det kan godt virke lidt overvældende, når man har en hverdag, hvor begge dele skal passes på, hvis man også har travlt med arbejdet og de udfordringer, man møder i hverdagen. Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Tag børnene med i haven og få skønne minder sammen.

Hænder i jord

Kvalitetstid sammen med børnene

Først og fremmest vil tiden i haven være sand kvalitetstid imellem dig og dem. De lærer at hjælpe dig, samt hvordan man omgås haven og dens planter. Det kan give respekt for og kærlighed til naturen, hvilket altid er godt at have. Måske vil børnene se endnu mere op til dig end før, fordi de kan mærke, hvor meget du ved om at passe have. Lær dem at vande planter, spotte ukrudt, så nye frø og lignende; på den måde er de også velforberedte, hvis de engang vil have deres egen have. Selv hvis de ikke vil det, har I stadig skabt dejlige minder sammen.

En naturlig del i barnets udvikling

Det er super sundt for børn at komme med ud og prøve ting af, så det er faktisk en rigtig god idé at tage børnene med i haven. Forklarer du dem, at du sætter pris på deres hjælp, lærer de også at du heller ikke er perfekt, men også sætter pris på en hjælpende hånd; det er nemlig også sundt at vide, at ens forælder i sidste ende blot er et menneske. Det er altså vigtigt for dem at lære at hjælpe, samt at der ikke er noget galt i at bruge lidt knofedt, at man ikke dør af et par knubs, og at der ikke er noget galt med at få jord under neglene, så længe man vasker og renser det ud bagefter.

Mor og datter i haven

Nyd naturen sammen

Naturen er noget, man nemt kan glemme at sætte pris på i hverdagen, så husk at give dine børn den gave. Hvis du vil læse mere om andre ting, der også er vigtige for barnets udvikling, kan du gøre det lige her. Tag børnene med i haven og hjælp hinanden med at nyde naturen.