Select Page

Der er meget havearbejde du sagtens kan udføre selv, men af og til kan alle få brug for en professionel hånd.

Det kan f.eks. være opgaver du ikke har den fornødne viden om, som f.eks. beskæring af træer og buske, opgaver der er tunge som flisebelægning, tidskrævende eller som du blot ikke selv har tid eller lyst til at lave.

Uanset hvilken type opgave du har så skal du have fundet den rigtige anlægsgartner, og hvordan gør man så lige det?

Her får du 3 gode tips til hvordan du finder den rette til jobbet når du skal bruge en anlægsgartner.

Fliser

Vælg en anlægsgartner med gode anbefalinger

En ting er sikkert, utilfredse kunder skal nok give lyd fra sig. I en tid med sociale medier og diverse andre portaler hvor vi kan udtrykke vores utilfredshed, så vrimler det med gode og dårlige anbefalinger.

Start evt. med at høre dine venner, bekendte og familie om de kender til en god anlægsgartner.

Herefter kan du evt. kigge på de sociale medier, eller inden for fagspecifikke portaler som f.eks. anmeld-håndværker.dk.

Her kan du bl.a. se hvilke håndværkerer der er medlem af smiley-ordningen, samt læse hvad andre kunder siger, om arbejde de har fået udført.

Se evt. billeder fra tidligere udført arbejde

Har du fundet et par gode anmeldelser, eller fået et tip om hvor du skal henvende dig, så kan du evt. starte med at klikke ind på hjemmesiden, tilhørende den valgte anlægsgartner.

Her kan du læse mere om hvad han kan hjælpe med, og evt. se billeder fra tidligere udførte jobs.

Det er nemt at se om det er professionelle modelbilleder, eller om det er billeder fra eget arbejde.

Et godt eksempel er f.eks. siden fra AD Anlæg. Fra samme virksomhed finder man også en del billeder på Facebook, hvor man kan se resultatet af udførte opgaver.

Det er sandt når man siger at billeder ofte siger mere end ord. Ved at kigge igennem billeder, vil du lynhurtigt kunne spotte om du vil være tilfreds med et lignende stykke arbejde.

Beskæring af træ

Få et skriftligt tilbud

Det er altid en god ide at få et skriftligt tilbud, uanset om det er en anlægsgartner eller en hvilken som helst anden håndværker, du skal have besøg af.

Et skriftligt tilbud giver dig en temmelig god ide om prisen, og så har du det aftalte på skrift, hvis der senere skulle blive uenighed om opgaven.

Den nemmeste måde for en anlægsgartner at give et tilbud er, hvis han får mulighed for at komme ud og se opgaven, eller du beskriver den meget grundigt.

Nogle anlægsgartnere kan godt tage et symbolsk beløb for at komme ud at kigge på opgaven, samt at lave et skriftligt tilbud, men dette bliver ofte fratrukket prisen på selve opgaven, såfremt du takker ja.

Husk at kvalitet og pris ofte hænger sammen, og også i  denne branche kan det være en god ide at være opmærksom hvis det lyder for billigt.