Om os

Hej og velkommen til Minigarden. 

Jeg håber, du bliver lige så begejstret for de skønne og praktiske plantevægge, som jeg er.  

Mit navn er Lotte Andreasen, og jeg har importeret Minigarden i fire år. 

Jeg forelskede mig i både produktet og historien bag plantevæggene, da jeg mødte de lodrette haver første gang. Det har været en herlig rejse at få lov til at arbejde med både gartnere, indretningsarkitekter, planteskoler og passionerede urban garden folk i de år. Men nu står der andre arbejdsmæssige opgaver for døren, så derfor sælges restlageret af Minigarden ud med store rabatter. 

Spar 40-70% på originale Minigarden Plantevægge

Historien om Minigarden plantevægge


Minigarden er opfundet af en portugisisk gartnerfamilie, der producerede økologiske luksus-krydderurter, chili, cherrytomater og andre lækkerier til restauranter og professionelle kunder i hele landet. 

Hele ideen startede med, at Manuel Rodrigues - den daværende ejer og far til den nuværende direktør - gerne ville lære sine børnebørn at dyrke jordbær.

Det mest solbeskinnede sted på hans grund var en mur, så den opfindsomme gartner gik i gang med at skabe en lodret have, der gav planterne optimale vækstvilkår.

Det blev en stor succes og derfor var det nærliggende at videreudvikle plantevægssystemet, så det kunne bruges i familiens produktionsdrivhuse. Fordelene var mange: Man fik meget mere dyrkningsplads. Personalet kunne arbejde mere ergonomisk. Der var langt mindre forbrug af vand og gødning - og samtidigt steg både mængden og kvaliteten af de producerede afgrøder. 

Minigarden plantevægge blev succes, og snart ønskede både erhvervskunder og private mennesker at købe det smarte system. Og det er da også meget appelerende, at enhver kan få en lodret have, der er let at passe og som er helt fri for bekymrende kemi.

Økologi. Jord til bord. Let. Vedligeholdelsesfrit. 
What's NOT to like?

I dag sælges Minigarden i mere end 60 lande verden over.
Det er stadigt familien Rodriguez, der har det fulde ejerskab og dermed er garanter for de gode værdier. 


Har du spørgsmål? Så skriv!